Kirkeside i Brande Bladet
Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!
Det er blevet for dyrt og for besværligt at få husstandsomdelt tryksager, såsom kirkebladet. Derfor har menighedsrådet i Brande besluttet, at kirkebladet skal ophøre. Det erstattes af nærværende side i Brandebladet. ”Folkekirken og Brande” er den kommet til at hedde, for at understrege, at der er tale om en kærlighedsaffære – ikke den ene uden den anden, og omvendt. ”Folkekirken og Brande” vil altid være at finde på netop denne plads ca. hver anden måned.
Det er vores håb, at I evt. vil klippe den ud og gemme den. Siden vil blive suppleret af små flyers, som vil blive lagt frem i kirkerne og i sognegården. På vores hjemmeside vil der fortsat være mere detaljerede oplysninger om alt det, som foregår i kirkerne og i sognegården, ligesom vi selvfølgelig også er på Facebook (”Brande-Uhre-Skærlund”) og fortsat vil annoncere for de enkelte arrangementer.
Vi er overbevist om, at vi bliver mere synlige gennem denne side, ligesom vi – med dette initiativ - har en god fornemmelse af at støtte vores væsentligste fælles platform i Brande, nemlig Brandebladet.
Vi hører gerne fra jer, så siden kan blive endnu bedre.
Arne Holst-Larsen/Menighedsråd
NB. Tidligere udgaver af kirkebladet kan tilgås længere nede på siden.
Kirkeblade
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013